Livet med fårene

Stemningsbillede fra Bakkegård

En ganske særlig øvelse på dyrskuet er racefremvisningen, hvor lammene kommer med i ringen - i snor! Det er ikke lige noget der er trænet i forvejen.

Eowyn er med til Roskilde Dyrskue 2008. Hun får 23 point og retten til at kæmpe med om ærespræmierne. Her får hun og Martin sig en spadseretur rundt i ringen.

Minsanten om ikke det lykkedes. Eowyn fik sin ærespræmie, og vi gør klar til at skulle i den store ring sammen med de andre præmierede får og avlere (Roskilde Dyrskue 2008).

Lammene er vænnet fra, og vædderlammene er skilt fra pigerne, alligevel må Martin hente to knægte derinde, der er taget på damesjov. De følger ikke med frivilligt!

Efter sådan en kraftanstrengelse er det godt med et hvil. Det kan fårefolden også bruges til!

Det er godt, at nogle af lammene kommer for at snakke, når mormor har begivet sig ud på folden.

Der er ikke noget så skægt som at opleve lammene på græs den første dag.

Dagligdagen med fårene

Man får mange gode og lærerige oplevelser sammen med sine får. Nogle er bedre end andre; men alle er de med til at bidrage til vores erfaring som fåreavlere.

En del af hemmeligheden ved at få dagligdagen til at hænge sammen med to fuldtidsjobs og et fritidslandbrug, hvor der pr. definition altid er nok at lave, er, at man udvikler hjælpemidler og praktiske foranstaltninger, så man minimerer spildtiden i omgangen med dyrene. Det kan være alt lige fra central foderopbevaring, til vandsystemer og staldindretning, der er rengøringsvenlig og fleksibel.

Nogle af vores løsninger synes vi er så gode, at de også vil kunne bruges i andre besætninger, så nogle af vores erfaringer vil vi give videre her.